Gå til indhold

Ingefær, æblejuice og kokoscreme er nok den bedste sommerdrinks jeg har fået i år! Til alle jer som har drukket for mange Piña Coaldas, eller blot vil prøve noget nyt, så er denne drink et hit. God eftersmag af ingefær giver den søde kokoscreme et godt spil.

Ingefær Colada
11 cl Æblejuice
3 cl Monin Ingefærsirup
6 cl Coco Lopez Kokoscreme
12 isterninger
fortsæt læsning …

Det bliver ikke meget mere eksotisk, når den klassiske Caipirihna mixes med passionsfrugt. Denne udgave er alkoholfri, så både børn og voksne kan nyde den.

Mockaihna Passion
Det skal du bruge:
4 cl Monin Passionsfrugt puré
5 limebåde
4 cl Bitter lemon sodavand
2 cl Danskvand
Et glas
Knust is

Sådan gør du:
Mos limebåde, Monin passionsfrugt puré og bitter lemon i bunden af det glas du vil servere din cocktail i. Fyld glasset op med knust is, helt op til toppen. Hæld derefter så meget danskvand som der kan være i drinken.

Server med et par cocktail sugerør.

Passionsfrugt er en herlig eksotisk frugt som passer godt sammen med tonic.

Alkoholfri drinks med passionsfrugt

Prøv den lækre alkoholfrie sommerdrinks:
3 cl Monin Passionsfrugtpure
4 cl Appelsinjuice
1 cl Frisk limejuice
5 cl Tonic
Isterninger

Shake isterninger, Monin passionsfrugtpure, appelsinjuice og limejuice i en shaker. Hæld det derefter over i et highballglas.

Sommeren er forhåbentligt snart på vej, og så skal der jo laves lækre drinks. Men da ikke alle kan nyde alkohol, kommer der her en alkoholfri sommer drink.

Drinks med tranebærjuice, lime og jordbærsirup

Sommerdrink
8 cl Tranebærjuice, 2 cl limejuice og 2 cl jordbærsirup. Shakes med is i en shaker, og fyldes i et old fashion glas fyldt op med knust is. pynt med et jordbær og andre sommer bær.

Disse to drinks, uden alkohol, med mangopure og passionsfrugtpure er nogle af de bedste sommerdrinks du kan forestille dig. De smager så fantastisk, at det er helt skørt! De er dog lidt dyre i indkøb, men så man kan også lave mange drinks.

Mangopure giver den lækreste alkoholfrie drinks
Mango Dream
5 cl Funkin Mango Puré – 5 cl Appelsinjuice – 2 cl Limejuice – 2 cl Triple sec sirup. Det hele skal blendes med isterninger, så den bliver cremet i konsistensen. En helt fantastisk eksotisk drink, som smager ligeså godt uden alkohol som med (her kunne en triple sec likør også gøre sig, ligesom rom eller vodka).

fortsæt læsning …

Man kan lave mange lækre drinks om sommeren, og denne er ingen undtagelse. Moste brombær, lime, rørsukker og lidt bitter lemon danner denne geniale virgin drink.

Brombær og lime danner basis i denne herlige drink

Brombær drinks
8 friske brombær, 4 limebåde, 5 gram rørsukker moses med en muddler i et longdrinkglas. Tilføj knust is og tilføj 5 cl bitter lemon sodavand. Rør rundt i drinken med en barske og server med et sugerør.

Frisk og lækker cocktail med æble. Æblejuice og lime er altid en sikker kombination når man skal lave drinks, og sammen med ingefær en rigtig interessant kombination når man vil lave alkoholfrie drinks.

Cocktails (alkoholfri)

Cocktail
8 cl Æblejuice, 2 cl limejuice, 2 cl ingefærsirup. Shakes med is, og serveres i et cocktailglas. Du kan give den et hint af citron ved at vride et stykke citronskal over glasset, lige inden den nydes. Det giver en rigtig god effekt – da lugtesansen er meget vigtigere end smagssansen!

En “rigtig” cosmopolitan indeholder citrus vodka og appelsinlikør. Men skal du undgå alkoholen, så prøv denne opskrift – den er faktisk ganske god.

Cosmopolitan lavet uden alkohol

Virgin Cosmopolitan
5 cl Tranebærjuice
2 cl Citronsaft (altid frisk presset…)
2 cl Triple sec sirup
Derudover er det en god ide at have et cocktailglas, da den jo skal se god ud ;)
Ingredienserne shakes med isterninger, og sies inden den hældes over i et cocktailglas.

Lyst til at lave en lækker flot og interessant alkoholfri cocktail? Så kommer der her et bud på en blå, spicy cocktail, som smager rigtig godt!

Den indeholder ingefærsirup, men skal cocktailen være til børn, så kan man bare undlade det.

alkoholfri drinksopskrift

Alkoholfri opskrift
Du skal bruge: 8 cl tonic, 2 cl Monin ingefærsirup, 2 cl limejuice og 1 cl Monin blå curacao sirup.
Sådan laver du den: Shake sirup og juice med isterninger og hæld op i en cocktailglas bagefter. Tilføj kold tonic og pynt med en limebåd.

Hvem siger drinks uden spiritus skal være kedelig, lige en cola med isterninger i? – Faktisk så kan rigtig mange drinks laves uden alkohol, og de smager stadigvæk helt vildt godt :)

En af dem er den klassiske Pinã Colada, som laves med kokoscreme og ananasjuice. (gerne friskpresset ananasjuice, hvis du har mulighed for det)

Alkoholfri pina colada

Pina colada
Du skal bruge: 6 cl kokoscreme – f.eks. Coco lopez. 10 cl Ananasjuice, et hurricane glas, en blender og en masse isterninger. Blend isterninger (ca. 3/4 delt fyldt hurricaneglas is mængde) med ingredienserne. Server herefter massen i glasset og pynt med nogle friske frugter eller lign.